Billeder fra maraton

Hvert år den første weekend i oktober har vi Maraton, dvs. sy-i-24-timer. Emnet i år var 6,5cm-strimmel-anvendelse på forskellig vis.

Karen havde gjort 25 forskellige mønstre klar og alle trak sig et. Ville man bytte, kostede det en 10'er (hjælp til forplejning)

Maden var grillkyllinger og møllehjul fra den lokale grill med øl og rødvin mm til.

Søs havde bagt en supergod squash-kage.

En mega hyggelig weekend, kun afbrudt af alarmen, der stressede lidt sidst på aftenen. Men ved hjælp af den flinke pedel Kenneth og fyren på alarmcentralen gik det fint.

Gertrud og Karen var kun med fredag aften, andet presserende skulle ordnes om lørdagen.

Lørdag var der 9, der syede og hyggede af hjertens lyst.

Festen slukkede kl. 17.00 med fine produkter.Tak for i år.

PS Der skulle gerne komme billeder senere af de færdige tæpper fra projektet.